Hillerød Ju-jutsu

Æresmedlemmer

Hillerød Ju-Jutsu har i mange år haft en lille håndfuld æresmedlemmer. Desværre har sådanne det med at gå tabt over årene. Bestyrelsen besluttede derfor for at formalisere begrebet og ved generalforsamlingen i 2019 blev der stemt for en vedtægtsændring og en række emner, blev indstillet til æren og blev formelt stemt ind.

Et æresmedlem kan få licens af klubben og træne gratis. Et æresmedlem vil derudover også have stemmeret til HJJ’s generalforsamling.

Sportslige argumenter for at kunne blive æresmedlem findes i skema over optagelse i klubbens Hall of Fame. Er man optaget i Hall of Fame er man også at betragte som Æresmedlem.

Ikke sportslige forudsætninger for at man kan indstilles som æresmedlem:

En person der har gjort et betydeligt ekstraordinært stykke arbejde for klubben gennem minimum 10 år.

En person har gjort et ekstraordinært stykke arbejde for klubben, der har haft stor betydning for Sporten, klubbens overlevelse og/eller samfundet eller DJU.

Frank Erdman Fürst

Frank Fürst stifter af klubben var ikke hvem som helst.

Frank Fürst stiftede ikke blot Hillerød JJ, men formåede samtidig at være fungerende formand i Ju-Jutsu sektionen i en del år. Han står sågar bag etableringen af flere klubber i Danmark.

Vi kan ikke blot glæde os over at han er ”far” til vores klub. Vores stifter gjorde i mange år en ekstraordinært stor indsats i det Internationale JJ arbejde og bestred flere forskellige poster i i udvalg og bestyrelser.

Så stort var hans indsats, at han er livslangt æresmedlem i både JJIF og JJEU. Frank måtte overlade klubben til andres hænder, da tiden til sidst ikke rakte til både klubben, Nippon Sport (som han også havde startet op på det tidspunkt), Sektionsarbejdet og det Internationale arbejde. Med Frank har vores klub historiske tråde og respekt ud i den Internationale sportsarena.

Han var på sidelinien, da Hillerød begyndte at få deres første verdensmestre og klubben har haft hans bevågenhed i mange år.

Rene Hald

Rene Hald træner i klubben i mere end 15 år og var med til at redde klubben, da den var lukningstruet.

Han gjorde en ekstraordinær indsats som træner og holdt loyalt sammen på de få trænere man stod tilbage med.

Det var mange aftener i ugen som hang på Rene og vi kan reelt sige han var ”skelettet” vi havde at genopbygge klubben på.

Hans relationer til tidligere medlemmer og trænere kom os godt til gode og i de svære tider med stram økonomi, manglende trænermasse og en helt grøn bestyrelse repræsenterede Rene kontinuiteten i klubben.

Han var helten og forbilledet og på trods af hans privatliv trak ham i andre retninger, blev han i fronten i årevis indtil klubben igen havde vokset sig sund og stærk.

Det var med rette at vi kunne hædre ham og vores formand til Hillerød Ju-Jutsus 30 år jubilæum jubilæum

Stefan Hoffmann Topp Mollerup

Stefan Mollerup - ingen har været medlem i Hillerød Ju-Jutsu længere end Stefan.

Han var den første som tog 1. Dan i det nye pensum og hævede dermed den tekniske barre i Hillerød på et tidspunkt, hvor det var stærkt tiltrængt.

Stefan har taget sig tid til at uddanne sig til dommer og dermed kan Hillerød også stille med dommer til de nationale stævner vi gerne deltager i – Stefan er lige så stille også begyndt at dømme i udlandet, når tiden og stævnetypen tillader det.

Med kamp i blodet tog Stefan ”en for holdet”, da han valgte at gå trænervejen fremfor 100% figthing, men det forhindrer ikke Stefan i at stille op til de nationale stævner, som det gode eksempel for klubbens medlemmer.

Han har drevet flere gode initiativer i klubben bl.a. pigeholdet og selvforsvar. Stefan bliver også inkluderet mht. 10 år i bestyrelsen og han begyndte som træner da han var 16 år.

Sidste år færdiggjorde Stefan også den certificerede træneruddannelse og lægger dermed yderligere til på CV’et til stor gavn for vores klub.

Charlotte Brix Willard

Charlotte Willard har med mere end 15 år i bestyrelsen ydet en kæmpeindsats via sit frivillige arbejde for klubben og for landsholdet.

Hun har lagt hjem til utallige trænersamlinger, bestyrelsesmøder, undervisning og hyggeaftener.

Charlotte har i det stille holdt sammen på meget praktisk mht. klubben. Hun har flere år siddet i sekretariatet ved nationale stævner (DM og Nippon Cup) og var sammen med bl.a. Tonie med til at redde Nippon Cuppen i øst.

Charlotte var også en af initiativtagerne bag pigeholdet og spireholdet. To hold, der fik stor betydning for klubbens udvikling.

Charlotte har siddet i bestyrelsen i en årrække og forslagsstillerne er ikke i tvivl om at Charlotte skal indstilles som Æresmedlem.

Jacob I. Willard

Jacob Willard stod i spidsen for at redde klubben, da den var lukningstruet og har været formand i snart 20 år.

Under ham har klubben vækstet og er blevet placeret på både landkort og verdenskort, som en af Danmarks bedste klubber mht. sportslige resultater.

Jacobs etablerede et kamphold af yngre JJ udøvere og sørgede for de fik træning fokuseret på fighting. Weekend efter weekend brugte han på at bringe holdet til stævner i Norge, Sverige og Tyskland, så de unge tidligt blev erfarne stævnedeltagere.

Jacobs indsats gav bonus og HJJ har leveret mange kæmpere til landsholdet. I perioden 2008-2020 har Hillerød været repræsenteret på alle udtagne landshold, både i ungdomklasserne og på voksenlandsholdet . Bl.a. har klubben præsteret at få ikke mindre end 3 World Games Vindere.

Så en del af æren for at Danmark/ Hillerød Ju-Jutsu er kendt i udlandet er bestemt også Jacobs.

Hillerød Ju-Jutsu og Selvforsvar blev årets klub sidste år. Det er svært at tro at det var gået uden Jacob.

Tonie E. Dahl

Tonie Dahl har været kasserer i mere end 15 år.

Tonie var med til at: redde klubben, redde og drive Nippon Cup Øst, skabe spirehold og undervise på det hold.

Sammen med bl.a. Charlotte tog hun initiativ til pigeholdet.

Hun holdt Jacob i snor (og det kan være noget af en opgave) og gav et ekstra nap i en længere periode, hvor bestyrelsen kørte på pumperne.

Tonie har i årevis været med i sektionens sekretariat ved DM og Danish Open.

Hun er landsholdsleder og blev som den første i historien kåret som årets frivillige i Ju-Jitsu sektionen.

Hun har undervist og etableret en stab af uddannet bordpersonale.

Tonie har gennem tiden arrangeret mange stævneture til udlandet både sammen med Jacob og alene.

Hall of fame

For at blive optaget i klubbens Hall of Fame skal man have opnået nogle ekstraordinære resulatater for klubben som kæmper på "21 år+" niveau ved World Games, VM eller EM.

En kæmper optjener point efter nedenstående skema:

World Games VM EM
Guld 6 point 5 point 3 point
Sølv 5 point 4 point 2 point
Bronze 4 point 3 point 1 point

Pointkrav til optagelse i Hall of Fame i relation til bæltegrad:

Bæltegrad Point
1. Dan 5 point
1. Kyu 10 point
2. Kyu 15 point
3. Kyu 20 point
4. Kyu 25 point
5. Kyu 30 point

Mathias Brix Willard

Mathias Brix Willard blev klubbens første World Games vinder i 2013.

I 2017 blev han assisterende landsholdstræner og modtog derfor 1. Dan som æresdan.

Mathias har banet vejen for de yngre elitekæmpere fra klubben, han var den ”første” til at træde ind på vejen til træner, da nøden i Hillerød Ju-Jutsu var størst.

Han var den første til at lægge arm med figthing og den første der satte Hillerød Ju-Jutsu figthing på det Internationale JuJutsu landkort.

Senior / Adult
Guld EOC 2016 Gent, Holland Mathias Willard -94kg
Bronze VM 2014 Paris, Frankrig Team figthing (Charlotte, Jeanne, Anders, Bo, Danny, Mikkel, Mathias) Team fighting
Guld WG 2013 Cali, Colombia Mathias Willard -69kg
Bronze VM 2012 Wien, Østrig Mathias Willard -69kg
Sølv EM 2011 Maribor, Slovenien Mathias Willard -69kg
Sølv VM 2010 Skt. Petersburg, Rusland Mathias Willard -69kg
Sølv WG 2009 Taiwan, Kaohsiung Mathias Willard -69kg
Sølv VM 2008 Malmø, Sverige Mathias Willard -69kg
U/21 Junior VM og EM
Guld VM 2011 Gent, Belgien Mathias Willard -69kg
Guld EM 2010 Wien, Østrig Mathias Willard -69kg
U/18 Aspirant VM og EM
Guld EM 2008 Maribor, Slovenien Mathias Willard -69kg

Mikkel Brix Willard

Mikkel Brix Willard vandt World Games i 2017 og er klubbens højdespringer i medaljehøst, idet han blandt de flotte WG, VM og EM medaljer han har vundet også har hjembragt Senior VM guld.

I 2017 blev Mikkel udnævnt til regionstræner og modtog 1. Dan som æresdan. Hvor storebror efterhånden rykkede til Købehavn og ikke længere har sin daglige gang i Hillerød JJ er Mikkel blevet ”på pladsen”. Som en af klubbens 3 cheftrænere er han utrætteligt fortsat med at undervise i Hillerød og støtte klubbens udvikling.

Ikke kun klubbens figthing hold får Mikkels opmærksomhed. Han har nu været fast træner på voksenholdet i flere år.

Mikkel besidder en bred og dyb forståelse af JJ og er ikke bange for at dele ud af den – hverken når det gælder unionens udvikling af det nye pensum eller onsdagens kamphold, som ikke blot for er for Hillerød. Fra hele Sjælland har vi oplevet, at man trofast kommer til Mikkels træning.

Senior / Adult
Guld WG 2017 Wroclaw, Polen Mikkel Willard -85kg
Bronze EM 2017 Bosnien, Banja Luka Mikkel Willard -85kg
Sølv VM 2016 Wroslaw, Polen Mikkel Willard -85kg
Guld EOC 2016 Gent, Holland Mikkel Willard -85kg
Guld VM 2015 Bankok, Thailand Mikkel Willard -85kg
Guld VM 2015 Almera, Holland Mikkel Willard -85kg
Sølv VM 2014 Paris, Frankrig Mikkel Willard -85kg
Bronze VM 2014 Paris, Frankrig Team figthing (Charlotte, Jeanne, Anders, Bo, Danny, Mikkel, Mathias) Team fighting
U/21 Junior VM og EM
Sølv VM 2013 Bucharest, Rumænien Mikkel Willard -85kg
U/21 Junior VM og EM
Guld VM 2011 Ghent, Belgien Mikkel Willard -77kg
Bronze VM 2009 Athen, Grækenland Mikkel Willard -55kg

Rebekka Elisabeth Ziska Dahl

Rebekka Elisabeth Ziska Dahl vandt World Games i 2017. I 2018 tog Rebekka 1. Dan og blev dermed klubbens 3. aktive medlem med sort bælte.

Rebekka er stadig aktiv kæmper og træner i Hillerød. Rebekka blev som den første certificeret træner i Hillerød JJ.

Rebekka har gennem hele sin sportskarriere sørget for at graduere, når muligheden bød sig og dermed været et forbillede i forhold til at teknik og dybde godt kan kombineres med konkurrencedelen. Hun har bygget bro til andre klubber som f.eks. Greve og Ribe og været med til at ændre deres syn på Hillerød og landsholdskæmperne.

Rebekka har på særlig vis favnet og fastholdt en del skæve børn og givet dem mere igen end man normalt venter fra en klub (sagt af forældre til sidste Nippon Cup).

Rebekka er også aktiv i Unionen hvor hun er med i arbejdet omkring ATK (aldersrelateret træningskoncept ) og derudover sidder i medieudvalget.

Senior / Adult
Sølv VM 2019 Abu Dhabi, Forenede Arabiske Emirater Rebekka Dahl -57kg
Bronze VM 2018 Malmø, Sverige Rebekka Dahl -55kg
Bronze VM 2017 Bogota, Colombia Rebekka Dahl -55kg
Guld WG 2017 Wroclaw, Polen Rebekka Dahl -55kg
Bronze EM 2017 Bosnien, Banja Luka Rebekka Dahl -55kg
Bronze VM 2016 Wroclaw, Polen Rebekka Dahl -55kg
Bronze VM 2015 Bangkok, Thailand Rebekka Dahl -55kg
U/21 Junior VM og EM
Guld VM 2016 Madrid, Spanien Rebekka Dahl -55kg
Bronze VM 2015 Athen, Grækenland Rebekka Dahl -55kg
U/21 Junior VM og EM
Guld VM 2013 Bucharest, Rumænien Rebekka Dahl -52kg